Jeg tror de fleste kan skrive under på, at det er dejligt at komme til frisøren og blive nusset om – man føler sig i trygge hænder og ved, for det meste, at resultatet bliver godt. Man skal bare læne sig tilbage og nyde tiden i frisørstolen, mens man bliver passet og plejet. For hvem nyder ikke at få vasket hår? Og hvem synes ikke, det er dejligt med lidt selvforkælelse? Herunder kommer en beskrivelse af den skønneste tur til frisøren.
God kundeservice fra første minut
Når man træder ind et sted, findes der ikke noget bedre end at blive mødt med store smil og godt humør – især ikke når det er et sted, man skal bruge de næste timer. Under dette besøg stod der nærmest en velkomstkomite klar til at tage imod mig, og jeg blev med det samme tilbudt et glas vand, mens jeg sad og ventede på, at det skulle blive min tur. Jeg følte mig med det samme velkommen – hvilket betyder utrolig meget, når man skal til frisør.
Luksus og fantastisk pleje og behandling
Da det var blevet min tur, blev jeg placeret i frisørstolen, mens jeg blev tilbudt både chokolade og cafe latte. Man føler hurtigt, at ens penge er godt givet ud. Da vi havde fundet ud af, hvad jeg skulle have lavet ved mit hår, blev jeg taget med ind til håndvasken, hvor mit hår nænsomt blev skyllet og plejet – men ikke nok med det! Stolen jeg blev sat i, i de godt 20 minutter det tog at putte de rette produkter i mit hår, var en skøn, dejlig massagestol, som masserede mig under hele hårvaskningen. Det var en fuldkommen følelse af velvære og personlig pleje, og mit besøg hos frisøren blev løftet fra en hårklipning til en decideret følelse af wellness. Da jeg efterfølgende skulle have farve og reflekser i håret – som kan tage op mod tre timer – blev jeg gentagende gange forsynet med både lidt sødt og noget at drikke. Helt fantastisk oplevelse.
God tid og rolige omgivelser
En anden grund til, at jeg nød denne tur ved frisøren ekstra meget var, at deres lokaler i den grad indbød til afslapning – der var en ro over salonen, og der var ikke ét tidspunkt, hvor jeg følte, der blev skyndet på behandlingen. Tingene tog den tid de gjorde, og det var der sat masser tid af til, hvilket gjorde, at hele oplevelsen blev fuldstændig eminent. Jeg betalte også for det – men jeg vil til hver tid anbefale at give det ekstra for så god behandling! Det er selvforkælelse af øverste rang.