Niels Rafn Madsen

Slægtsforskning mm.

Notice: Undefined offset: 1 in /customers/6/0/5/rafnmadsen.dk/httpd.www/templates/rafnmadsen_201501/library/Artx/Content/SingleArticle.php on line 95

Rosagergaard-slægten

Min Farmor, Kirstine Andreasdatter Rosager, er som navnet siger ud af Rosagergaard-slægten fra Vejstrup. 
Der foreligger 2 bøger om slægten.
1.Sognefoged Hans Christensen, Vejstrup og hans slægt ved Thøger Dissing og H.K.Rosager,
  1947
2.Christen Hansen, Vejstrup ved H.K.Rosager, 1950

 

79 1 1781 Hans ChristensenUdgangspunktet for slægten er Hans Christensen (1781-1868). Der er i førstnævnte bog opstillet en slægtstavle omfattende Hans Christensens og Ane Nielsdatters forfædre og børn. Der er aner tilbage til 1600-tallet. Alle gode fynboer, mest fra Sydøstfyn og alle med virke indenfor landbrug.

Hans Christensen var en bemærkelsesværdig person. Oprindelig fæstebonde, men købte i 1807 gården og blev dermed selvejer. Ved senere tilkøb blev gården forøget op til 64 tdr. land. Han bygger en ny gård "Kohaugegaard" i 1814.  Han har, trods svære tider, været en dygtig og fremsynet landmand. Det er også værd at bemærke at Hans Christensen, der kun havde lært at læse i skolen, omkring 1827, som 46-årig lærte sig selv at skrive og faktisk blev en dygtig skribent.  

Hans Christensen gjorde sig politisk bemærket i 1840'ernes brydningstid, dels som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og senere i Den Grundlovgivende Forsamling og dermed delagtig i udformningen af Danmarks første Grundlov 5. juni 1849. Man kan vel sige, at han gennem hele sit liv tog parti for bondestandens frigørelse og også arbejdede hårdt for det.

Hans gravsten på Vejstrup Sognekirkegaard fik følgende indskrift:
 

Du fødtes kun til Trællekaar,
men vandt dog Plads i Kongesale;
dig fryded' under hvide Haar,
hvad Barnedrømme for dig maled'.
Til Frihedsbanneret du svor
og fulgte djervt, hvorhen det stævned;
 dit Minde leve skal paa Jord,
du kæmped trofast, som du evned'.

 

Bogen om Hans Christensen er interessant læsning og kan anbefales stærkt. Ved søgning på Internettet, kan der findes yderligere oplysninger om Hans Christensen.
Hans søn, Christen Hansen Rosager, min Farmors Farfar, omtales i anden artikel.

Warning: Parameter 2 to modChrome_artvmenu() expected to be a reference, value given in /customers/6/0/5/rafnmadsen.dk/httpd.www/templates/rafnmadsen_201501/html/modules.php on line 39 Warning: Parameter 3 to modChrome_artvmenu() expected to be a reference, value given in /customers/6/0/5/rafnmadsen.dk/httpd.www/templates/rafnmadsen_201501/html/modules.php on line 39